Iværksætter-duo lancerer ny sammenligningsplatform i el-nichen

0
342
Sammenligning

Iværksætter-duoen Jesper Nørskov Jensen og Casper Ellam Schou har netop lanceret en ny sammenligningsplatform. Denne gang har duoen kastet sig over el-nichen.

Står du og mangler kyndig rådgivning i forhold til valg af elselskab, er der netop blevet lanceret et website, som vil kunne fodre dig med al den rådgivning, du har brug for.

Sitets navn er Eltjek24.dk, og bagmændene til sitet er Jesper Nørskov Jensen og Casper Ellam Schou, en duo, der – foruden Eltjek24.dk – står bag nogle af de mest populære sammenligningsportaler i følgende nicher: Dating, a-kasser, måltidskasser og lydbogsapps.

At duoen har en del erfaring med at bygge succesfulde sammenplatforme har uden tvivl være en fordel, men bare fordi man lykkes i en niche, er det ikke givet, at man lykkes i en anden, forklarer Jesper Nørskov Jensen:

”Selvfølgelig har det været en fordel, at vi i flere år har bygget og drevet en række sammenligningsplatforme, for vi har helt sikkert kunne drage nytte af noget af den viden om sammenligningsplatforme, vi har erhvervet os de seneste år. Jeg tror dog, at man er naiv, hvis man tror, at der findes en helt fast skabelon for den gode sammenligningsplatform, for sådan hænger virkeligheden ikke sammen. Best practice varierer fra niche til niche, og det er vi fuldt ud bevidste om.”

Konkurrentanalyser og sund fornuft danner grobund for tilgangen

Inden Jesper Nørskov Jensen og Casper Ellam Schou gik i gang med at bygge Eltjek24.dk, gav de sig til at nærstudere de sider, der allerede fandtes, og som klarede sig godt.

Formålet var at få afklaret, hvilke nøgleinformationer der er de vigtigste for folk, der søger information om elselskaber.

”Vores research gjorde os bevidste om, at langt de fleste, der leder efter en oversigt over danske elselskaber, blandt andet gerne vil vide noget om kWh-priserne for de enkelte elselskaber, abonnement-satserne, og om elselskaberne byder på variabel eller fast pris eller begge dele. Derfor har vi kreeret en – i vores øjne – meget overskuelig oversigt, hvor disse nøgleinformationer fremgår,” fortæller Jesper Nørskov Jensen.