Mangler du inspiration til indretning af stuen?

0
643
Flot indrettet stue

Stuen er måske det rum, som du tilbringer størstedelen af din tid derhjemme. Derfor er det en god idé at investere i det og sørge for, at den lægger op til maksimal hygge. I denne oversigt kan du læse, hvordan du opnår lige netop dette.

Klassiske møbler til stuen

Ingen stue er komplet uden noget behageligt at sidde i. I de fleste stuer kommer komforten enten i form af en sofa, en lænestol eller et mix af de to. En sofa tilbyder maksimal komfort og giver dig også mulighed for at ligge ned. Hvis du er ude efter en sofa som også opfylder mere praktiske behov, kan du også finde sovesofaer med indbygget opbevaring – perfekte til de små lejligheder.

En lænestol er mindre, nemmere at flytte rundt på og kan nemt presses ind i et hjørne. Til sidst bør du også have et sofabord, hvor du kan lægge alt lige fra bøger til kaffekopper. Find dit nye sofabord her.

Skab et hyggeligt udtryk med bløde tekstiler 

Tæpper og puder er perfekte til at bløde stuens udtryk lidt op. Ikke nok med at de kan bryde møblernes kantede former, kan du også tilpasse din personlige komfort med dem. Du kan vælge tekstiler med spændende mønstrer eller gå efter det mere monokrome udtryk, som kan komplimentere sofaens eller lænestolens farver.

Liv og åndeligt føde

Ønsker du en stue, som virker levende? Så er planter og bøger det perfekte touch til din stue. Planter bringer liv til din stue, som få andre ting kan. Det giver et organisk udtryk til stuen og faktisk kan de fleste stueplanter også forbedre luftkvaliteten, så indeklimaet i din stue ikke føles så tung.

Bøger er en fantastisk tilføjelse til stuen. Med dem kan du nemlig forskønne stuen med flotte omslag, samt vise lidt personlighed igennem dine bogpræferencer.

Den rigtige belysning

Vi kender alle sammen følelsen af at være i et rum og lyset er alt for skarpt og lyst. En stue skal ikke være mørk, men lyset skal heller ikke være for skarpt. Det gør det nemlig sværere at slappe af og falde til ro – især om aftenen.

I stedet for én stor loftslampe kan du i stedet have en mindre lampe i alle stuens hjørner. Det gør det muligt at tilpasse lyset efter dine behov og du kan på den måde skabe den helt rigtige stemning alt efter lejligheden.